Kurmentaliteten vs. varigt vægttabsmentaliteten

I løbet af de næste sider, vil du blive taget med ud på en lille rejse, der vil efterlade dig med en helt ny måde at tænke vægttab på.

Når du er færdig med at læse, vil du forstå forskellen på at arbejde med vægttab, som de fleste gør, og den varige vej, vi arbejder med.

Inden du begynder at læse, har vi taget et lille eksempel med, der vil hjælpe dig forstå, hvad du har at vinde, når du vælger den varige vej.

Når du har læst det igennem, vil du være klar til at forstå forskellen på kurmentaliteten og varigt vægttabsmentaliteten.

ImageImage

Kurmentaliteten og varigt vægttabsmentaliteten er to forskellige måder at tænke på, for mennesker der ønsker at tabe sig. Vi kan kalde det for to forskellige tankestrukturer, der differentierer, hvordan og hvorfor to forskellige personer handler, som de gør, forbundet med at tabe sig. Målet for personen med kurmentaliteten er at tabe sig nu, hvor personen med varigt vægttabsmentalitetens mål er at tabe sig ude i fremtiden og være i stand til at holde vægten. Vi taler om vægttab, men forskellen er tidsintervallet målet bliver opsat under. Kortsigtet eller langsingtet, hvor rejsen ser helt forskellig ud.

Ud fra et vægttabs perspektiv er det relativt vigtigt at forstå forskellen, da mange spilder mange år af sit liv på kortsigtede vægttabsforsøg, der så viser sig ikke at virke i længden. Igennem disse kortsigtede forsøg udvikler de kurmentaliteten, der i bund og grund får dem til at gentage de samme fejl gang på gang. De sidder fast i en tilgang til deres vægt, der medfører, at de kæmper med de samme problemer i årevis. Problemer der kunne være undgået fra starten, hvis de havde tænkt anderledes over måden de går til vægttab på.

Ud fra et rent menneskeligt perspektiv er det endnu vigtigere at forstå forskellen, da de to tilgange har en markant påvirkning på måden, vi går til problemer i hverdagen:

Kan man se muligheder, eller ser man kun forhindringer og problemer? 

Taler man pænt eller grimt til sig selv? 

Er man i stand til at opnå mål i livet i første omgang?

Hvad sker der, når man får kritik? Vokser man eller bliver sendt ned i et hul af dårligt selvværd?

Hvad sker der, når ens børn opfører sig, som børn gør? Larmer, irriterer, provokerer, udfordrer, overtræder grænser, siger grimme ting, er urimelige, selvcentrerede osv. Hvordan håndterer man det?

Alle disse udfordringer og hvordan vi løser dem, er påvirket af vores tankestrukturer. Kurmentaliteten påvirker nemlig ikke kun vores tilgang til vægttab, men vores tilgang til livet. 

Derfor vil jeg i løbet af de næste sider definere forskellen på de to tankemønstre og hvordan vores tilgang til vægttab påvirker alle dele af tilværelsen.

Fortsæt