Hvordan udvikles kurmentaliteten?

Lad os starte fra starten. Svaret er lidt i forlængelse af grunden til, at mange, der har udviklet kurmentaliteten, måske er stoppet for længst med at læse denne artikel og potentielt skal kæmpe lidt med at fortsætte. Svaret handler om nuet, dette øjeblik mens du sidder og læser.

Mennesker kan differentieres i forhold til, hvordan de håndterer ubehag i nuet.

Får følelsen af utilfredshed lov til at styre din adfærd i nuet? Eller prioriterer du din fremtidige udvikling? Når du spiser lige nu, kan det give en følelse af ro. Hvis du ikke spiser, kan der være en følelse af uro. Er du okay med at have den uro? Hvad gør du med den uro? Kan du finde andre løsninger i stedet for at spise?

For de fleste styrer ubehaget og de dårlige følelser i nuet vores adfærd.

Hvad gør man med en dårlig følelse?

Hvis du er ked af din vægt og gerne vil tabe dig, handler du så på den følelse og går i gang med at tabe dig? Hvis ja, hvad gør du så? Du finder selvfølgelig den strategi, hvilket typisk er en kur, der får dig hurtigst muligt imod dit mål.

Hvorfor bruge 20 uger på at tabe dig, hvis du kunne bruge 10 uger?

Ud fra et rationelt perspektiv giver det ingen mening at bruge længere tid på noget, der kunne gøres hurtigere. Den hurtige løsning, der løser vores ubehag hurtigt, er derfor fuldt forståelig. Derfor vælger du den strategi, du tror på, hvilket typisk er de kure, vi alle kender.

Og de virker! (Desværre)

Kuren hjælper dig med at komme i kalorieunderskud, og du taber 10 kg på 10 uger. Succes!

Det virker også for venner og veninder, så ergo, kuren er god. Den gør, hvad den skal, og fjerner dit ubehag, det vil sige den ekstra vægt. Måden, du er kommet derhen på, er igennem regler omkring, hvad man må og ikke må spise, hvilket er langt hurtigere end at spørge, "hvorfor spiser du, som du gør?" Så du får løsningen ned i skødet og følger selvfølgelig den vej. Salat er sundt og lovligt, slik er usundt og forbudt. Nu kan du se vejen for dig, og vægttabet bliver muligt og opnåeligt. Det giver en sikkerhed i systemet; hvis du bare overholder lovene, så er alt godt. Nu behøver du ikke at spekulere så meget over din mad, det er der andre, som har gjort for dig. Nu kan du fortsætte dit liv, uden den ekstra vægt og ubehag.

Hvorfor skulle du tænke en masse over mad, når du ikke gider, og har lyst til at bruge tid på andre ting? Ergo, er kuren en succes. 

Nu kunne det være dejligt, hvis historien stoppede der. For nogen gør den. De opnåede deres mål, alt er godt, ingen problemer med vægt igen. 

For mange gør den ikke …

Fortsæt