Hvorfor det ikke virker at fjerne kulhydrater for at få gang i vægttabet

Aske Ludvig Rask Uncategorized

Der er vidst ingen, der er i tvivl om, at det at fjerne kulhydrater fra kosten kan hjælpe med at få vægten til at gå ned, men pas nu på …

Det fører ikke til holdbare resultater, medmindre du sætter noget andet i stedet, der kan opfylde kulhydraternes behov.

For mange er kulhydrater nemlig blevet den mest direkte vej til ro i et ellers kronisk stresset nervesystem.

Franksbrødsmadder om eftermiddagen, slik om aftenen, fredagspizza, lørdagspastaretter osv.

Vi spiser det ikke for sjov.

Måske har vi været pressede på arbejdet, måske er der sket en svær situation på familiefronten, måske har vi bare været nervøse eller talt ned til os selv.

Og her virker kulhydrater altså beroligende på vores stressede nervesystem, som har BRUG for at finde trygheden igen for at sikre vores overlevelse.

Til en af vores ugentlige gruppecoachinger hjalp jeg for nyligt Githa med den her udfordring.

Hun ville gerne have hjælp til at stoppe med at spise ostemader på hvidt brød om eftermiddagen, men i stedet for at forslå gulerødder eller skyr, spurgte jeg hende i stedet:

“Hvorfor tror du, du spiser du de her ostemadder?”.

Det viste sig hurtigt, at Githa faktisk var fuldt ud bevidst om, at jo mere stresset hun var, jo flere ostemadder spiste hun – og nu havde vi fat i den virkelige årsag til hendes problem.

Det var ikke kulhydraterne, der var problemet, men den stress, der fik hende til at spise kulhydraterne.

Så jeg spurgte Githa:

Hvis du lærte at håndtere stress på en ny måde, ville du så være tættere på dit varige vægttab?

Ja, svarede hun.

Hvad kan få dig til at stresse?, spurgte jeg.

Githa: Mange aftaler i kalenderen.

Så hvis du kunne lære at putte færre aftaler i din kalender og melde afbud til de aftaler du har brug for, ville du så være tættere på et varigt vægttab?

Ja, svarede Githa.

Dermed fandt vi ud af, at Githa slet ikke skulle fjerne kulhydraterne, men arbejde med at putte færre aftaler i kalenderen og tillade sig selv at melde fra, når hun kunne mærke, hun havde brug for det.

Og det gav pludselig helt nye udfordringer:

Hvad hvis folk bliver sure på mig?, tænkte Githa.

Hvad hvis jeg svigter nogen?

Hvad hvis jeg går glip af noget?

Githa havde nu fundet den virkelige opgave.

At arbejde med frygten forbundet ved at sætte grænser, melde afbud og sige nej tak til aftaler.

Næsten alle vægttabsudfordringer kan beskrives på den her måde, da det næsten aldrig handler om at ændre på kosten, men at finde årsagerne til, at vi spiser mere, end vi vil.

Vi kalder det “mental vægttabscoaching”.

Du kan prøve det selv ved at stille dig selv neutrale spørgsmål som:

Forsøger du at fjerne mad, der giver dig en vej tilbage til ro og tryghed, når du er træt, presset eller stresset?

Hvad er de virkelige årsager, der fører til, at du måske nogle gange spiser mere, end du rent fysisk har brug for?

Hvad er din virkelige udfordring?

Prøv at reflektere som f.eks. Helle her har gjort:

Eller Maria:

Og hvis du vil have hjælp til at finde og behandle årsagerne til, at du spiser, som du gør, så lærer du bl.a. det på vores personlige forløb med mental vægttabscoaching.