Mere End Vægttab er for dig, der har kæmpet med mad og vægttab længe.
For dig, der har tabt dig mange gange før, men altid taget alt vægten på igen.
For dig, der har talt kalorier, fulgt kostplaner, fjernet kulhydrater, købt forløb, brugt "sund fornuft", taget dig sammen og kæmpet - men altid endt op tilbage det samme sted igen.
For dig der efter hånden ved alt om, hvad du skal gøre, men alligevel sidder fast.
Det, der holder dig fast, er ikke mangel på viden eller viljestyrke. Det er en indlært biologisk respons i dit nervesystem, der tager over, uanset hvad du ved eller vil.
Mere End Vægttab er et træniningscenter for dit nervesystem, hvor vi omprogrammerer den respons. Ikke gennem viden, men gennem træning midt i livet, hvor du er.
Du gør ikke det, du gerne vil.
Mennesker er komplekse, og selvom det føles som om, vi er i kontrol over vores valg, er det i virkeligheden nervesystemet, der styrer alt, hvad vi gør.
Hver eneste tanke, følelse og impuls er intet andet end et signal i dit nervesystem. Om du er mæt, sulten, glad, træt eller stresset, eller om du har lyst til chokolade eller skyr med frugt er alt sammen bare signaler, bestemt af tilstanden i dit nervesystem.
De her signaler sker uden om din kontrol. De sker på baggrund af nervesystemets programmering, som er skabt af nervesystemets erfaringer siden du blev født.
Adfærd er derfor ikke bare et spørgsmål om vilje. Du kan ville noget med hele dit hjerte uden at kunne gøre det - ikke fordi du er svag, men fordi nervesystemet holder dig fast.
Nervesystemet har nemlig én opgave, der trumfer alt hvad du ønsker og vil:
At holde dig i live.
Derfor scanner det hele tiden dine indre og ydre omgivelser for trusler.
Finder det ikke noget, er du fri til at gøre, som du vil. Du kan spise sundt, sige nej tak til kage og passe på dig selv. Men finder det en trussel, om det er en mail fra chefen, eller noget andet, der skaber en negativ følelse som stress, angst, ensomhed, kedsomhed, rastløshed eller uro, så aktiverer nervesystemet sin sikkerhedsrepons.
Mål og ambitioner falder i baggrunden, og nu er det lige meget, hvad du ønsker og ved - for nervesystemet er det vigtigere, at få dig i sikkerhed end at få dig imod dine mål.
For mange der kæmper med mad og vægt, er mad blevet den hurtigste vej til sikkerhed. Maden virker, og den virker hurtigt, og for hver gang, den virker igen, bliver sammenhængen programmeret dybere ind i dit system.
Når du spiser, selvom du havde besluttet dig for at lade være, handler det derfor ikke om rygrad. Der er en grund til det føles, som om "noget tager over", når du mister kontrollen og falder i. Det er en indlært biologisk respons, der sker automatisk helt af sig selv.
Ikke ved at fjerne maden, eller kæmpe imod trangen, men ved at træne nervesystemet i at finde sikkerhed på andre måder end med mad.
Den her respons kan nemlig ikke tænkes væk. Selv hvis du forstår alt om nervesystemet, og ser præcis hvor sikkerheden forsvinder, så ændrer det ikke noget.
Viden, selv den viden vi underviser i, stopper ikke øjeblikket, hvor nervesystemet tager over og søger sikkerhed i mad. Det eneste viden gør, er at du nu ser det ske, imens der sker. Viden er derfor uvurderligt i starten, så du ser virkeligheden i stedet for at tro problemet er dig. Men når du ser virkeligheden, stopper viden med at have en effekt.
Nervesystemet kan kun omprogrammeres gennem træning.
Ikke med håndvægte og mavebøjninger, men i hverdagen, midt i livet hvor du er.
Den her form for omprogrammeringstræning er det, vi kalder NSP-træning.
NSP-står for NerveSystemsProgrammering, og træning betyder, at det er noget, vi kan træne med retning og systematik.
NSP-træning er ikke noget, du sætter en time af til tre gange om ugen. Det tager ikke ekstra tid ud af dit liv. Du træner i bilen, på arbejdet, med dine børn, i dine relationer, om aftenen, foran fjernsynet - ikke for at ændre dine omgivelser, men for at ændre dit nervesystems respons til det, der sker.
Gennem små præcise gentagelser, lærer du stille og roligt dit nervesystem at finde sikkerhed, der hvor den normalt forsvinder. Gennem træning af tanker, situation skriver du en ny erfaring ind i dit system.
I starten føles det meget udramatisk. Det er ikke hårdt, du presser ikke dig selv, du går bare ind i de situationer, der før fik dig til at miste grebet, med en ny retning og ro.
Men pludselig opdager du det. Overskuddet er større, tankerne om mad er færre, trangen til mad dukker ikke op, hvor den ellers plejer. Du reagerer ikke længere automatisk på pres, fordi det, der presser dig, er blevet din nye træning.
Pres er ikke længere noget, du skal flygte fra - pres er blevet din personlige vej til frihed.
Det er den vej, vi går i Mere End Vægttab.
Vi giver alt viden væk i Første skridt bogen, podcasten og vores Facebook-gruppe, men husk; viden får dig kun derhen, hvor du ser det ske, imens det sker.
Vil du omprogrammere dit nervesystem, sker det kun gennem træning.
Hos Mere End Vægttab har vi to muligheder for at træne. Du kan træne på hold til gruppecoaching, eller du kan få et personligt forløb en-til-en med fuld fokus på dig.
Den her vej er ikke for alle. Hvis du leder efter en hurtig løsning, er vi ikke de rigtige for dig. Men hvis du vil træne dit system til et liv, hvor du til sidst aldrig nogensinde skal behøves bekymre dig om mad og vægttab igen – så er du landet det helt rigtige sted.

Aske Ludvig Rask
Headcoach i Mere End Vægttab
Aske er udvikler af NSP-træning (NerveSystemsProgrammering) og headcoach hos Mere End Vægttab. Det er ham, du træner med, om du træner på hold eller i et personligt træningsforløb en-til-en.
Askes rolle er ikke at motivere dig eller være din terapeut. Han graver ikke ned i din fortid. Han ser præcis, hvor dit nervesystem er overbelastet og doserer din træning, så det føles let og ikke tager ekstra tid ud af dit liv.
Aske hjælper dig med at gøre NSP-træning til din nye sikkerhed midt i det liv, du allerede lever. På arbejdet, i supermarkedet, foran TV'et om aftenen.
Stille og roligt lærer du at blive stående i de situationer, hvor du før mistede grebet, fordi reaktionerne i dit system bliver omprogrammeret lidt efter lidt.
Over tid ændrer det ikke bare dine valg omkring mad. Det giver dig en ny måde at være i livet på. Det er derfor, vi hedder Mere End Vægttab. Du får ikke bare mindre trang til mad, du får en ny oplevelse af at være dig.

