Sådan gør du dig uafhængig af motivation og låser op for ægte livslang vedholdenhed
En af de første store milepæle på din varige vægttabsrejse er at blive bevidst om det, vi kalder din følestemme, og hvordan den styrer din adfærd.
Din følestemmen er den indre stemme, der alt efter hvad du føler, snakker inde dit hovede og får dig til at gøre, som du gør. Når du er glad og motiveret siger den: “Jeg har lyst til noget sundt i dag", og så spiser du sundt, og når du er træt, overvældet og tom for motivation, siger den: “Jeg kan simpelthen ikke overskue at spise sundt i dag", og så ryger du i slikskålen.
Heldigvis behøver følestemmen ikke blive ved med at styre din adfærd. Hvis du bliver bevidst om din følestemme fra et nyt sted i dig selv, fra den del af dig, som observerer den her stemme, vil du nemlig starte den personlige udvikling, der vil gøre dig fri.
Du vil finde ud af, at selvom stemmen siger en ting, så behøver du ikke gøre det - det er bare en stemme, du observerer, der snakker inde i dit hovede baseret på den følelse, du har lige nu. Intet mere, intet mindre. Bare en stemme, der snakker.
Og jo mere bevidst, du bliver omkring din følestemme, jo mere vil du finde ud af, af du der observerer stemmen faktisk meget sjældent har lyst til at gøre det, stemmen siger, du skal gøre.
Du vil begynde at spørge dig selv:
"Er jeg virkelig sulten, eller prøver jeg at dulme et ubehag? Hvad føler jeg egentlig lige nu? Er jeg træt? Stresset? Rastløs? Hvad har jeg i virkeligheden brug for? En pause? En dyb indånding? Et stort glas vand, et telefonopkald med en, jeg elsker?".
Du vil begynde at blive mere og mere bevidst, når følestemmen snakker, og blive bedre og bedre til at mærke efter og give dig selv det, du i virkeligheden har brug for. Du vil begynde at gøre dig uafhængig af følestemmen og dermed også af motivation.
Vi kunne holde et 3 dages foredrag om det her, men nu holder vi det kort og kommer til det praktiske ...
Måden du kommer igang på, er at du begynder at træne det, vi kalder din "neutrale stemme", som er den stemme, der taler på vegne af dig, som observerer din følestemme.
Når du f.eks. spørger dig selv: "Hvad har jeg i virkeligheden brug for? Er jeg fysisk eller psykisk sulten? Prøver jeg at dulme en følelse med mad?", når din følestemme siger, du skal spise dine børns uåbnede 200g Marabou, så træner du den neutrale stemme og begynder at dissociere dig fra følestemmen, så du ikke længere fejlagtigt, tror den er dig.
Du bestemmer aldrig, hvad din følestemme siger, det gør dine følelser, men du bestemmer, hvordan du vil forholde dig til den. Og jo mere du træner din neutrale stemme i at gøre sig nysgerrig på, hvorfor din følestemme siger, som den gør, jo mere vil du finde ud af, at du slet ikke har brug for motivation.
Du har bare brug for at stoppe med at tro, det er dig, der snakker, når din følestemme snakker ud fra den følelse, du har i kroppen og mærke efter, hvad du i virkeligheden har brug for.
Det er sådan, du gør dig uafhængig af motivation og låser op for ægte livslang vedholdenhed.
Bl.a. noget af det vi hjælper dig med i vores personlige coachingforløb med mental vægttabscoaching.