Sådan opbygger du selvtilliden til at tabe dig varigt

Aske Ludvig Rask Uncategorized

Varigt vægttab handler ikke om at få tallet på vægten til at gå ned, men om at opbygge selvtillid omkring de små skridt processen i et varigt vægttab består af.

Denne selvtillid opbygges gennem gentagelser. Jo mere du gør noget, jo bedre bliver du til det, og jo større tillid har du til, at du kan gøre det igen.

Men ... gentagelser er ikke nok.

Bare fordi du bliver ved med at gøre noget, betyder det ikke, du udvikler selvtillid på det område.

Du er flere nuancer til det end det!

Gentagelser og at blive bedre til noget fører nemlig ikke til selvtillid, hvis vores følestemme får lov at styre.

Følestemmen

Følestemmen er den indre stemme de fleste har trænet og udviklet i årevis, imens de har været på kur.

Det er den stemme, der styrer alt efter, hvordan man har det følelsesmæssigt.

Så når motivationen er lav siger den: “Jeg kan ikke overskue det i dag”, og så stopper man med at spise, som man ellers gerne ville.

Når den er høj siger den: “Jeg elsker at spise sundt, det er nemt!”, og så kører det hele bare.

Når følestemmen får lov at styre, er vi derfor afhængige af “gode følelser” til at tabe os, hvilket ikke er holdbart, da “dårlige følelser” er en naturlig del af livet.

I bund og grund handler varigt vægttab om, at uanset hvad der sker, så tager du stadig sunde bevidste valg langt størstedelen af tiden uanset følelser og motivation.

Ikke fordi, du er hård ved dig selv, men fordi du har lyst, når alt kommer til alt.

Den neutrale stemme

For at komme derhen kræver det, du træner den neutrale stemme og igennem den lærer, at du rent faktisk godt kan stole på dig selv.

Den neutrale stemme er ikke påvirket af følelser, men de færreste kender den, hvormed deres vægttab bliver en evig kamp imellem at være motiverede eller ikke motiverede.

Det er derfor mange oplever yoyo-vægt både på kort- og lang sigt. Fordi følestemmen styrer.

Den neutrale stemme har ingen følelser. Den spørger bare ind helt neutralt. F.eks.: “Hvad gik godt eller hvad gik mindre godt? Hvad kan jeg lære? Hvordan bliver jeg bedre?”.

Hvis du skal udvikle selvtillid, skal den neutrale stemme spørge:

“Hvordan kan jeg lære at gentage de små skridt, jeg gerne vil gøre til en del af mit liv, uanset hvad der sker med mine følelser?”.

Når du tidligere har fulgt en kost- eller motionsplan, har du lært at skubbe ansvaret fra dig, og lært at du ikke skal stole på dig selv. Du har heller ikke lært at gå igennem det ubehag og lære af de udfordringer, der er på vejen til at lære at stole på dig selv.

Udfordringer du har BRUG for at møde og lære at gå igennem for at kunne stole på dig selv.

Målet: at kunne stole på dig selv uden hjælp udefra

Mange spørger mig til gruppecoaching, hvorfor de skal vide alt muligt om hjernen, nervesystemet, følelser mm.

Det SKAL de, fordi mit mål ikke er at gøre det let for folk at tabe sig hurtigt og tage på igen, men om at give mennesker forståelse for, hvorfor redskaberne, vi underviser i, virker, og hvordan den enkelte kan lære at klare sig selv helt uden mig.

Min opgave er at gøre dig uafhængig af mig, ved bl.a. at lære dig at stille neutrale spørgsmål selv og sætte pris på og stole på de svar, du finder i dig selv, så du kan få selvtillid.

Hele vores 6 mdr. coaching forløb er fokuseret imod at gøre dig uafhængig af mig og alle mulige andre til at fortælle dig, hvordan du taber dig. Du får alt teorien og indbygger den i små skridt i en systematisk proces, hvor du opbygger selvtillid og selvværd hele vejen igennem.

En af nøglerne til selvtillid, som du skal kunne svare på er:

Stoler jeg på mig selv til at gentage de små skridt, der er rigtige for mig, gang på gang uden en plan udefra, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre?